Den første Demuth Heinecke

Login | Registrer for at få en brugerkonto

Carl Friedrich Demuth Heinecke blev født lørdag den 3. februar 1849 i byen Wetzdorf i det tidligere hertugdømme Sachsen. Måske opkaldt efter den daværende Storhertug, Karl Frederik af Sachsen som regerede i perioden (1828-1853).

Om hans barndom og ophav er intet endnu tilvejebragt og bestræbelserne på, at lære ham bedre at kende og karikere hans person har indtil nu kun rejst flere spørgsmål end svar.

Hvornår han præcist immigrerede til Danmark er uvist da han tilsyneladende har formået, at opnå ophold i landet uden, at blive registreret i hverken politimestrenes - eller sognefogedernes protokoller. Dette hænger dog nok sammen med, at hans tilflytning til Danmark øjensynligt ikke kun har relation til et arbejdsophold alene. Det viser sig nemlig, at han er på flugt og eftersøgt af de tyske myndigheder.

På hjemmesiden adelskartei.de finder vi ham på listen "Steckbriefe aus dem Deutschen Reich 1902". Steckbriefe er populært sagt et mugshot, et forbryderalbum med profilbeskrivelser. Find ham på listen under navnet Heinecke, Carl Friedrich aus Wetzdorf in Sachsen.

Hvad eller hvilken forbrydelse Carl er eftersøgt for er uvist, men skulle eftersigende stå noteret i en bog i Kiel, med den famøse titel "Evidenz der obrigkeitlichen Fahndungsnotation aus dem Koeniglich Preussischen Regierungsbezirk Schleswig, HFB" årgang 1902, side 915

I Danmark stifter vi første gang bekendtskab med Carl, da han som 28-årig murer gifter sig i Sankt Johannes Kirken den 2. april 1877. Han gifter sig med den ni år yngre Sophie Andersen fra Nykøbing Falster og sammen tager parret fast bopæl i København.

Året efter den 13. december 1878 får Carl og Sophie deres første barn - Christian Julius - som døbes og fire måneder senere begraves i Nykøbing. Det må derfor antages, at parret for en kort periode er flyttet tilbage til Sophies fødeby for igen, at flyttet tilbage til København, hvor de i 1880 noteres på adressen Wiedeweltsgade nr. 17. Her bor de i en toværelses lejlighed i stueetagen til en månedlig leje på godt sytten og en halv krone, svarende til en hel ugeløn for en faglært murer. Tre måneder efter tællingskommisæren var forbi deres lejlighed for, at optælle lejemålets beboere nedkommer Sophie med endnu en søn. Men også denne gang udebliver familieforøgelsen, da parrets anden søn også dør, kun 9 dage gammel.

Wiedeweltsgade

Foto: Wiedeweltsgade

Søndagen den 6. november 1881 får parret deres tredie søn. Og som almindelig skik og brug var opkaldtes han efter sine afdøde brødre og døbes Christian Julius Demuth Heinecke i Sankt Johannes Kirken den 12. marts 1882. Det antages, at familien i årene efter forbliver i København indtil de omkring 1885 flytter tilbage til Nykøbing Falster. Den sidste registrerede bopælsadresse i København er Lille Guldbergsgade Nr. 1, lejeligheden midtfor.

Ialt får Carl og Sophie 6 børn:

- Christian Julius Demuth Heinecke, 13. dec. 1878, Nykøbing Falster

- Christian Frederik Julius Demuth Heinecke, 14. maj 1880, København

- Christian Julius Demuth Heinecke, 6. nov. 1881, København

- Anna Sofie Demuth Heinecke, 3. feb. 1884, København

- Martha Demuth Heinecke, 30. okt. 1885, Nykøbing Falster

- Karla Demuth Heinecke, 1. apr. 1893, Nykøbing Falster

Anna Sofie, som er det sidste barn parret får i København fødes på Carls 35 års fødselsdag. Senere som ung pige flytter Anna til Hellerup og senere igen i 1906 tilbage til sin fødeby København.

I 1886 bliver Sophies mor - Ane Andersdatter - enke og måske allerede i den forbindelse flytter familien hjem til moderen hvor de registreres boende ved folketælling i 1890. Carl noteres nu som værende Murermester og det kunne være interessant, at undersøge om sognets Murerlaug skulle gemme nogle optegnelser om Carls virke. Men med Carls evne til, at undgå journalisering forventes det ikke umagen værd.

Det viser sig nemlig, at Carl fordufter lige så ubemærket og mystisk som da han kom. Carls forsvinden og mysteriet om hvorfor starter mens Sophie venter deres sidste barn Karla i 1892. Sophie står alene med parrets tre børn Christian, Anna og Martha, som alle er under konfirmationsalderen og ydermere har hun nu endnu et barn i vente. Sophie som kun har sin mor tilbage vælger derfor, at søge fattighjælp og tildeles 145 kr. af Byrådets Fattigudvalg. Den ydede fattighjælp bogføres i Maribo Amts journaler og her noteres det at Carl har forladt sin hustru.

Ved folketællingen ni år senere i 1901 lader Sophie sig noterer af tællingskommissæren som værende fraskilt. Trods flere forsøg er det endnu ikke lykkedes at finde deres skilsmissesag, men det er overvejende sandsynligt, at skilsmissen er sket ved dom da intet tyder på, at Carl har forladt sin familie grundet uoverensstemmelser i forholdet til Sophie. Og Sophies valg af navn til parrets sidste barn – Karla - kan da også ses som en gestus til Carl.

Mysteriet skyldes nok snarere, at Carl ikke har opnået indfødsret i Danmark trods sit giftermål med Sophie og deres dansk fødte børn. I et brev dateret 3. juli 1893 fra Fattigudvalget til Lolland Falster Stiftsamt understreger Fattigudvalget, som blandt andet har haft Carls opholdsbog til gennemsyn, at Carl ikke har erhvervet indfødsret i landet. Noget kunne derfor tyde på, at Carl har sloges med myndighederne for, at opnå en opholdstilladelse og, at den senere skilsmisse derfor blot er grundet i at parret ikke længere boede sammen.

Hele miseren får også umiddelbare konsekvenser for datteren Karla, som ved sin dåb noteres med følgende anmærkning: "I følge skrivelse fra Fattigudvalget af 15 Maj 1893, og amtets resolution af 5. juli samme år, samt i henhold til Indenrigsministeriets skrivelse af 23. september 1892 har dette barn ej hjemstedsret her i landet". Karla forbliver dog hos sin mor og bliver senere gift med Torvald Rasmussen fra Skelby.

Wiedeweltsgade

Foto: Bilag, Udvalget For Fattigvæsenet, 1893

Carl drager til Hamborg og notater om hans sidste færden fordufter. Det noteres dog i Politiets registerblader, at Carl har et ugent langt ophold i Møllegade nr. 3 i København fra tirsdagen d. 17. juli 1894. Dette giver imidlertid anledning til at tror, at Carl har sine strejfture tilbage til Danmark, men i notaterne årene efter ved f.eks. Anna Sofies konfirmation i 1898 omtales Carl som værende i Hamborg.

Hvor og hvornår Carl dør vides ikke, men omtales afdød ved Karlas vielse i 1923. Vidende om at Carl er død er et vidnesbyrd på, at der må have været en eller anden form for kontakt mellem ham, venner og familie. Det kan ikke forventes at myndighederne har meldt dødsfaldet over landegrænsen.

Carl kom til verden i Tyskland, drog til Danmark og skabte en betydelig efterslægt, han drog tilbage, forsvandt og efterlod et mysterium…

Registerblad

Foto: Politietsregisterblad 1894

Kontakt mig

email imageHvis du har spørgsmål om eller kommentarer til oplysningerne på dette websted, vær venlig at kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig.